AGCO SHOP SPONSORATER

 

CoolUnite: Nu kan tre nordjyske børn blive godt kørende på en ”rigtig” Fendt, Massey Ferguson eller Valtra traktor

CoolUnite er en almennyttig fond, der støtter udsatte og sygdomsramte børn. I spidsen for fonden står Jakob Risgaard, som bl.a. er kendt fra TV-programmet Løvens hule.

AGCO Shop – som er et butikskoncept bestående af de danske Fendt, Massey Ferguson og Valtra forhandlere – har i samarbejde med Hjallerup Maskinforretning udloddet 3 fabriksnye pedaltraktorer fra Rolly Toys® til Coolunites store bankospil i Nordjylland.

Du kan læse mere om CoolUnite her: www.coolunite.com

Børnebondegården i Horsens

NU KAN DE BESØGENDE PÅ BØRNEBONDEGÅRDEN I HORSENS UDFØRE DAGENS DONT PÅ EN “RIGTIG” FENDT ELLER MASSEY FERGUSON TRAKTOR.

AGCO Shop, som er et butikskoncept bestående af de danske Challenger, Fendt og Massey Ferguson forhandlere, har netop leveret 12 fabriksnye pedaltraktorer fra Rolly Toys® til legepladsen på Børnebondegården i Horsens.

Børnebondegården har et besøgsvenligt anlæg med indhegninger og stisystemer, hvor der holdes kæledyr og husdyr, bl.a. flere slags høns, ænder, gæs, kaniner, geder, får, marsvin, duer og grise. Gården har desuden områder til leg, bevægelse, naturlære og viden omkring landbrugssamfundet og fødevareproduktion, bl.a. “Fra jord til bord” hvor besøgende kan se, hvordan dyrene passes, samt få ny viden om de dyr, vi spiser i Danmark.

Børnebondegården tilbyder desuden et dagbeskæftigelsestilbud til unge over 15 år, som får mulighed for at opkvalificere sig og blive bedre til at se egne ressourcer og derved forbedre deres muligheder for uddannelse eller anden beskæftigelse.

David Lamuño Suárez fra AGCO Shop udtaler i forbindelse med overdragelsen af pedaltraktorerne, at “det er vigtigt, at børnene kommer ud og ser de levende dyr, så de ved, hvor maden kommer fra samt får en ide om, hvordan livet på en bondegård foregår – og gerne set fra førersædet på en driftssikker traktor, som jo er en vigtig del af et moderne landbrug. Desuden ønsker AGCO Shop at støtte op om Børnebondegårdens aktiviteter, hvor de med udgangspunkt i dyrene og den daglige drift på gården hjælper unge mennesker med sociale udfordringer”.

For yderligere oplysninger: Besøg børnebondegården.dk.

Agco