SMART Fix til Massey Ferguson - Agco

 

ORIGINALE RESERVEDELE FRA AGCO PARTS

TIL MASSEY FERGUSON

 

100% originale reservedele

– og teknisk indsigt i netop din maskine

 

Høj kvalitet, effektivt arbejde og brug af den nyeste teknologi. Disse tre faktorer er en integreret del af AGCO servicekoncept og AGCO Parts. Vores mål er altid, at tilbyde dig førsteklasses service. Kun på denne måde kan vi sikre dig, at du får mest muligt ud af din maskine og dine markredskaber gennem hele deres levetid. Din forhandler kan fortælle dig meget mere om AGCO servicekoncept og om fordelene ved originale AGCO reservedele.

BESTIL RESERVEDELE ONLINE

Som professionel bruger af Fendt, Massey Ferguson eller Valtra maskiner har du mulighed for selv at bestille originale kvalitetsreservedele online.
Læs mere her >>

KÆDEN ER IKKE STÆRKERE END DET SVAGESTE LED

Hvis holdbarhed, driftssikkerhed og gensalgsværdi betyder noget bør du benytte originale reservedele til din maskine. Originale reservedele er specielt udviklede og testede så de passer optimalt sammen med de øvrige komponenter i den enkelte maskine. Det optimerer driftsikkerheden og minimerer unødig slitage.

AGCO Danmarks reservedelsafdeling er en strømlinet og top professionel organisation. Og vi er gearet til at servicere den moderne landmand. Med mere end 50.000 reservedelsnumre klar til omgående levering kan vi levere reservedelene meget hurtigt.

Vi har et meget erfarent teknisk kundeserviceteam i Danmark. De er altid klar til at bistå din lokale forhandler med løsning af netop din udfordring. I sæsonen er servicen tilgængelig i op til 14 timer i døgnet og derudover via en døgnbemandet vagttelefon.

AGCO kvalitet og service

– gennem hele maskinens levetid!

 

AGCO Danmark leverer højteknologiske produkter i højeste kvalitet til landbrugsindustrien. Vi ved, hvor vigtigt det er at bakke vores produkter op med branchens bedste service og dermed sikre kundens investering – gennem hele maskinens levetid.

Vores forhandlernet står klar med engagerede teknikere og montører, som gennem AGCOs omfattende træningsprogrammer og kurser er de mest veluddannede og specialiserede i branchen. Træning i nye produkter samt opdateringskurser i eksisterende modeller varetages af vores tekniske specialister hos AGCO Danmark, som selv løbende deltager i teknisk træning på vores fabrikker i Europa og USA.

 

Originale brændstoffiltre fra AGCO Parts

– så er du sikret optimal performance og pålidelighed

 

Originale brændstoffiltre beskytter og forbedrer ydelsen på dit indsprøjtningssystem ved at fjerne uønskede partikler. Optimal filtrering giver et bedre brændstofflow og holder din maskine i god stand. God brændstofcirkulation og rent brændstof øger desuden motorens levetid.

AGCO Parts originale brændstoffiltre er tilpasset din Massey Ferguson og dens motor, hvilket giver det bedste flow og længste levetid:

• Leverer fuld performance – op i mod dobbelt så lang levetid som uoriginale filtre

• Sikrer optimal filtrering af uønskede partikler og er langt mere effektfulde end uoriginale filtre

• Konstrueret efter korrekte specifikationer og mindsker unødig slidtage på det øvrige brændstofsystem


Har du godt styr på dit indeklima?

et godt og sundt kabinemiljø kræver sit filter

 

Luften omkring din maskine kan indeholde mange partikler, du ikke ønsker at indånde i løbet af arbejdsdagen: Pesticider, svampesporer, bakterier, pollen, støv og andre urenheder. Heldigvis kan kabinefiltre af god kvalitet holde luften inde i kabinen ren, så du undgår, at skadelige partikler kommer ind udefra og ned i dine lunger. Det kræver dog regelmæssig udskiftning af kabinefiltrene, hvis de skal gøre deres arbejde ordentligt.

Vil du være sikker på kvaliteten af dit monterede kabinefilter, bør du kun bruge de originale filtre fra AGCO Parts, som er produceret til din Massey Ferguson maskine og derfor passer perfekt.

 

Originale oliefiltre betaler sig i længden

– kvaliteten af et oliefilter er vital for din motors holdbarhed og drift

 

Hvis oliefiltrene ikke fungerer, som de skal, risikerer du en tilstrømning af ufiltreret olie i din motor. Konsekvensen for motoren er unødvendig slidtage, dårligere ydeevne og nedsat levetid. Vi anbefaler derfor altid kun at købe de originale oliefiltre fra AGCO Parts, som er fremstillet nøjagtig til din Massey Ferguson og efter din motors specifikationer og fabrikkens forskrifter. Monter de originale oliefiltre fra AGCO Parts i din Massey Ferguson – så er du sikret kvalitet for pengene!

Se mere om originale oliefiltre i filmen på YouTube

VIL DU VIDE MERE OM ORIGINALE FILTRE FRA AGCO PARTS?


Læs mere om AGCO Parts på
agcopartsandservice.com